Quantcast
Channel: Bidt af billedkunst!
Viewing all 62 articles
Browse latest View live

Kandinsky træer - med 3. klasse

$
0
0


Jeg har lavet Kandinskytræer med 3. klasse som et af de første projekter dette skoleår - de arbejdede super koncentrerede og endte med virkelige fine billeder. :-)


Materialer:
Kulørt kopipapir A4
sakse
limstifter
A4 grå kardus
blyanter 
runde objekter i forskellige str til at tegne cirkler med (blyantspidser, bøtter, limstifter, glas m.m)

Alle vælger et ark farvet kopipapir som bagggrund. Dernæst rives det nederste af et papir i en anden farve og limes på det nederste af baggrunden.



På A4 grå kardus tegnes et træ med mange grene og klippes ud og limes på baggrunden.


Så er det tid at tegne en masse cirkler op i flere størrelser og farver! Cirklerne limes op på hinanden. Vent med at lime cirklerne på træet, til de er helt færdige, så der kan rykkes rundt på dem og sikre balancen i billedet.


Det færdige billede limes på et A3 sort kardus og er nu klar til udstilling! :-)











Gopler - vådt i vådt

$
0
0


Disse smukke gopler malede min 2. kl. forleden dag på et modul. Jeg tænker, at der ryger nogen stykker af dem under træet som julegaver om et par uger. ;-)

Du skal bruge:

Akvarelpapir (her er brugt A5 str)
Pensler
Oliekridt (her Caran D'ache)
Blå og grønne akvarelfarver (jeg har brugt flydende Ecoline)
Malertape
Malerunderlag/plade
Køkkenrulle

1. Først spændes akvarelpapiret op på en malerplade med malertape. Dels holder det papiret udspændt, selvom der kommer en masse vand på, og dels får billedet en fin hvid kant, når tapen pilles af igen. :-)


2. Jeg viste børnene et par billeder af gopler, så de kunne få en fornemmelse for form, bevægelse og mønstre. Jeg tegnede selv et par eksempler på tavlen med forskellig form og mønster.


3. Børnene tegnede deres egne gopler med hvidt oliekridt og trykkede godt til.


4. Med en stor pensel malede de hele papiret med vand også ud over tapekanten.

5. Jeg havde hældt 2 grønne og 2 blå akvarelfarver op i æggebakkepaletten, som de frit måtte male med. De skulle arbejde hurtigt, mens papiret var vådt, så farverne blandede sig godt uden at blive helt ensfarvet. De fik besked på at male over goplen samt ud over tapekanten.


6. Hvert barn havde et stykke køkkenrulle, som de lagde over billedet, mens det var vådt.. De trykkede på det, så det kunne suge noget af farven og skabe en lysere baggrund.

7. Så fik billedet lov at tørre et par minutter, hvorpå de med en mindre pensel malede selve goplen - denne gang udelukkende med de 2 blå farver. De skulle også male over oliekridtstregerne, for der hvor de ikke har trykket så hårdt, giver den blå maling en supergod effekt.

8. Da billedet var helt tørt, pillede de forsigtigt tapen af.

Børnene var vilde med deres akvareller og syntes, det var rigtig sjovt at male vådt i vådt! :-D


Viewing all 62 articles
Browse latest View live