Quantcast
Channel: Bidt af billedkunst!
Viewing all 62 articles
Browse latest View live

Perspektiv - Rummet i rummet

$
0
0

4. klassernes perspektivprojekt fortsatte med billeder af et rum i Rummet. ideen fik jeg fra bloggen Arteascuola.
1. Først tegnede de et rum i centralperspektiv. Gulvet fik tern - også tegnet i perspektiv, endevæg og de to sidevæg fik en døråbning hver. Hver væg fik hver sin farve. Gulv og vægge blev farvet med tusch. Loftet og døråbningerne blev klippet ud.


2. På et stykke sort kardus tegnede de stjerner og planeter med vokskridt (Caran d'ache).


3. I ugeblade og reklamer fandt de sjove ting, de fik til at "svæve" i Rummet ved at lime udklippene ind mellem det farvede rum og det sorte Rum.


Sjove, finurlige billeder med dybde. :-)












Fra foto til akvarel - perspektiv

$
0
0

Som afslutning på 4. klassernes perspektivprojekt, se HER og HER - malede børnene fine akvareller efter et foto, de hver især fik udleveret.
Jeg havde fundet en masse flotte fotos på nettet med meget tydeligt perspektiv, så de kunne bruge de færdigheder, de havde lært de foregående dage. 

Det gav disse SUPER fine resultater!




1. Et A4 akvarelpapir blev spændt på en malerplade med malertape hele vejen rundt.
2. Dernæst blev der tegnet horisontlinje og forsvindingspunkt som fokus for resten af tegningen.


3. Tegningen blev malet med akvarelmaling, og til sidst blev malertapen pillet af, så der blev en fin hvid kant hele vejen rundt om billedet.


Jeg vejledte undervejs om vådt-i-vådt teknikker, hvordan man bruger vand til gøre farven lysere, hvordan man lægger skygger på og blanding af farver.


Til at begynde med faldt det børnene temmelig svært at styre, men de kom ret godt efter det. Efter min mening malede de smukke billeder.























Parafrase - med mor som coach

$
0
0
Min yngste datter går på gymnasiet og har bla. billedkunst. For nylig fik hun som opgave at lave en parafrase over et kendt kunstværk. 


Hun valgte Krøyers Sommeraften ved Skagen Strand. Det originale maleri forestiller Krøyer og hustruen Marie, der går tur i strandbredden. 

I parafrasen blev strandkanten omdannet til kanten af en afgrund, farverne blev lidt mørkere, så stemningen blev mere dyster. Krøyer holder Marie under den ene arm, men er han på nippet til at vippe hende ud over kanten eller prøver han at beskytte hende?


Vores lille stue blev omdannet til atelier med voksdug på gulvet, staffeli under lysekronen og et lille udvalg af akrylfarver (de 3 grundfarver, rød, blå og gul samt hvid og sort). 
Det fungerede rigtig fint. :-)


Hun tegnede først motivet op på malepladen med blyant, så hun kunne rette i det  undervejs. Hun havde en lille kopi af det originale billede ved siden af at se efter.

Hun malede selv billedet, men jeg blev flittigt brugt som coach - både til det tegnetekniske, til vejledning omkring man blander farver og maleteknikker, men også til diskussion omkring, hvordan historien i billedet kunne laves om og hvordan den nye historie kom frem i billedet.


Hun var selv ret tilfreds med resultatet, og det var moren også. ;-)


Hvad synes du? :-)






Surrealistiske collager - genbrugsprojekt

$
0
0

En af de dage, hvor den anden halvdel af lærergruppen igen var på kursus, og jeg stod med en blandet gruppe 4. - 7. klasse elever, genbrugte jeg et gammelt projekt med runde surrealistiske collager. Et sjovt projekt, hvor alle kan være med.

Du kan finde en udførlig beskrivelse af, hvordan man gør lige HER
Der beskriver jeg, hvordan vi gjorde sidste gang, de runde collager var på skemaet. 

Denne gang skulle eleverne give deres collager navne.












Lærerkursus på Arken - Bjørn Wiinblad

$
0
0
Nøj, hvor har jeg holdt lang sommerferie fra bloggen her! ;-) Det er ikke fordi, jeg har manglet projekter at skrive om - for jeg har mange billeder og indlæg liggende i "skuffen", men jeg har bare valgt at holde fri fra computer og skriveri. :-)
Nu er jeg tilbage igen til et nyt lovende skoleår på skolen og til en hel masse friske, spændende billedkunstprojekter, som jeg med garanti får lyst til at dele med jer!


Skoleåret startede faktisk med et lærerkursus på Arken sammen med et par af mine gode kolleger. Emnet var Bjørn Wiinblad, som ARKEN jo pt har en stor spændende udstilling med. 

Vi fik først et interessant oplæg om Wiinblad, hans historie og hans kunst. Dernæst blev vi guidet rundt i udstillingen med aktiviteter undervejs som skoleklasser har mulighed for at bestille på Arken, og som vi også kunne bruge som inspiration til undervisning hjemme på skolen - jeg fik i hvert fald en hel masse gode ideer med hjem! Så der skal laves flere forskellige Wiinblad projekter i løbet af året. ;-)


Vi fik at vide, at normalt består en udstilling af mellem 100 - 200 effekter, men fordi Wiinblad var så produktiv indenfor mange kunstarter, består denne udstilling af over 600 effekter!

Der var fliser, keramik, silhuetklip, malerier, tegninger, tapeter, gavepapir, platter, ansigtskrukker, store billedtæpper, kostumer, plakater og modeller til kulisser. Han var en yderst alsidig herre.


Jeg kan varmt anbefale både udstilling og også Arkens lærerkurser. Det er anden gang, jeg er afsted og bestemt ikke den sidste. Det er så fedt at få ny inspiration. :-)













At bytte kunst - med Minnesota

$
0
0

Vi - mine elever og jeg har deltaget i et kunstbytte med en skole i Minnesota! Et art trading projekt. Det har været helt fantastisk, og udviklede sig til at omfatte meget mere end bare at bytte kunst for kunst. Mere om det senere. :-)

Dette blogindlæg har været lang tid undervejs, for det hele startede allerede i foråret. Jeg har længe fulgt en fantastisk billedkunstblog - Mini Matisse. Bloggen er lavet af en super engageret og meget flittig billedkunstlærer mrs Hahn. Hun udsendte et nødråb på sin blog, fordi den planlagte art trade med en skole i Japan faldt fra hinanden -  læs mere HER. De havde nået at sende alle eleverne fra Minnesotas kunst til Japan, så hun efterlyste en skole et andet sted i verden, som havde lyst til at tage over. Jeg svarede. ;-)

Kort tid efter modtog vi 125 stykker kunst, som havde været halvvejs rundt om jorden - først fra Minnesota til Japan, og dernæst fra Japan til Danmark. :-) 


På denne lille video forklarer mrs Hahn selv, hvad handlen med Japan går ud på (den er lavet før, skolen i Japan sprang fra).

Her er billeder af de fine stykker kunst, vi modtog. Ugler tegnet i en streg, små abstrakte akvareller og ansigter med ansigtstræk i kuverter, så de kunne ændres efter behag. Alle med kunstnerens billede og navn ved siden af. 







Så måtte vi i gang med at lave kunst til Minnesota. Jeg har kun små klasser og ideen i projektet er, at der skal byttes kunst stykke for stykke, så vi skulle også lave 125 billeder, vi kunne sende tilbage til dem. Her fra deltog derfor begge 5. klasser, begge 4. klasser, begge 2. klasser og en af 1. klasserne. Jeg havde travlt, men det var rigtig spændende.

Mine elever havde en masse spørgsmål til eleverne fra skolen i Minnesota, som jeg sendte til mrs Hahn. Hun og hendes elever besvarede dem ved at lave denne video. En super fin måde at formidle på - så fin, at mine elever i 4. klasse insisterede på at gøre det samme! Så på den måde blev både dansk og engelsk undervisningen involveret i vores "lille" art trading projekt. :-D Jeg kan desværre ikke vise deres video, da det kræver en tilladelse fra alle forældre, jeg ikke har. Jeg kan kun sige, at de gjorde et virkelig flot stykke arbejde!

Når vi nu havde muligheden for at deltage i sådan en global billedkunstudveksling, syntes jeg det var oplagt, at vi lavede noget typisk dansk, så det også blev en slags kulturudveksling. Vi lavede gækkebreve (som udelukkende er et dansk fænomen) - læs om forløbet HER, viking kunst (læs mere HER, papirklip a la H C Andersen, folde-ud eventyr over Prinsessen på ærten, Decoupager inspireret af dronning Margrethes eventyrdecoupager og fotokunst over temaet "Forår i Danmark".







Mrs Hahn har lavet et MEGET langt og meget fint blogindlæg om vores art trade - Art trade with Denmark. Hun valgte at gemme alle billederne fra Danmark indtil skoleårets start i Minnesota i september for på den måde at lave en slags velkomst af skolens 800 elever og deres forældre med billederne fra Danmark - super cool!


Det har været en KÆMPE oplevelse at deltage i handlen og mrs Hahn har været en fornøjelse at arbejde med! Gør det gerne igen. :-)



Gækkebreve til Minnesota - art trading

$
0
0

Som en del af vores art trade med Minnesota - læs mere HER og HER, lavede 4. klasserne gækkebreve. Gækkebreve er en udelukkende dansk skik og det ældst kendte gækkebreve stammer fra 1700 tallet. Da vores art trading projekt startede lige før påske, og jeg samtidig ønskede, at det kunst vi sendte til Minnesota også formidlede noget typisk dansk, lå dette forløb lige til højrebenet. :-)


Jeg underviste børnene i 3 forskellige måder at lave gækkebreve på. Den ene måde var at bruge en skabelon (jeg havde et par stykker i gemmerne med påskeliljer, kyllinger og harer). 
Her foldes et kvadratisk stykke papir to gange på midten. Skabelonen sættes fast på papiret med et par stykker tape. De stiplede linjer skal sættes fast, hvor papiret er foldet mest. Hvis det ikke sættes rigtig på, ender man med et gækkebrev i to eller flere stykker - det skete for et par af børnene. Men da gækkebrevet skulle limes på et andet farvet papir, kunne det reddes på den måde.
De brugte skæreknive og små silhuet sakse til at klippe/skære de fine detaljer ud med.




Den anden måde at lave et gækkebrev på, bestod af at folde et stykke papir to gange på midten (her kan både bruges et kvadratisk og et aflangt stykke). Så tegnes der et mønster op i en bue på den side, der ikke er foldet. Mønsteret klippes ud og gækkebrevet har en fin kant. Der kan også tegnes et par mønstre op inde på papiret og klippes/skæres ud. Det giver en større lethed til brevet.


Den sidste måde at lave et gækkebrev på, brugte denne model:


Step 7 og 8 gav børnene mulighed for selv at designe et mønster - de skulle bare være opmærksomme på, at mønsteret ikke gik hele vejen hen over trekanten, da det ville dele gækkebrevet i flere dele.



Der blev udelukkende brugt påskefarver - gul, grøn og hvid - både til selve klippene og til baggrunden, de blev limet op på.


Alle børnene skulle vælge et, der skulle sendes til Minnesota med deres navn og billede på.


Dernæst skulle de vælge et, der skulle udstilles på vores egen skole, og det sidste måtte de tage med hjem med det samme.













Vikingkunst - art trading Minnesota

$
0
0

1. klasse deltog også i art trading projektet med Minnesota. De malede vikingebilleder. De malede med vandfarver på kopier af vikingeskunst bla. fundet på Gokstadskibet.

Du kan læse mere om projektet. og hvad vi deltog med HER og HER.

Herunder er børnenes malerier udstillet på skolen i Minnesota.


Vi snakkede om vikingekunst, så på billeder af udsmykning af vikingeobjekter (bla. Jellingestenen og Gokstadsskibet) og talte om, hvilke farver, der blev brugt.


Motiverne malede de med klare vandfarver, klippede ud og limede på et andet papir sammen med et billede af dem selv og deres navn, så eleverne i USA kunne se, hvem der havde lavet hvilke billeder.











Græskar - i akvarel

$
0
0

2. kl. malede disse flotte græskar i akvarel.

Jeg har lavet et lignende projekt med en 1. kl. for et par år siden, som ses HER




1. Først tegnede børnene et græskar op med blyant på et A2 akvarelpapir efter mine anvisninger. De skulle også tegne en linje på hver side af græskarret, så baggrunden blev delt op i to dele for at give en fornemmelse af dybde i billedet.
2. Alle blyantsstregerne skulle de derefter tegne op med hvidt oliekridt (caran d'ache). De fik at vide, at de skulle tegne et tykt lag henover stregerne.
3. Selve græskarret "malede" de med rent vand og de måtte ikke spare på det!
4. Inden vandet tørrede, malede de med flydende gul akvarelfarve og derefter blandede de en anelse rød akvarelfarve i det gule.
5. Til stilken brugte de samme fremgangsmetode. Først vand, dernæst gul farve og så en anelse blå.
6. Den øverste del af baggrunden blev malet med vand først og dernæst masser af blå akvarelfarve.
7. Til den nederste del af baggrunden fik børnene 3 muligheder for at vælge farve, lilla, orange og rød.












Halloweenbilleder

$
0
0

4. kl. lavede Halloween billeder, hvor de kombinerede motiver og teknikker fra mine tidligere Halloween-projekter - nemlig fra Halloween - gennem vinduetGræskar silhuetterSpøgelseshuse papirklip og Spøgelser.

Alle brugte rødt A3 papir som baggrund. De fleste motiver blev lavet som silhuetter og kombineret på de måder, som hvert barn selv valgte.


Til forskel fra det tidligere Halloweenvindue, blev dette vindue lavet ved at klippe lange sorte papirstrimler, som blev limet på et stykke A3 rødt kopipapir.


Spøgelseshuse klippet ud i sort papir og limet på gult papir for at give indtryk af lys i vinduer og andre åbninger.




Græskarrene blev tegnet op som halve græskar på et foldet stykke sort papir og klippet og skåret ud.


Spøgelserne blev tegnet på hvidt kopipapir og klippet ud.


Edderkoppespind blev tegnet med en tynd sort tusch. Selve edderkopperne blev klippet ud i sort papir og eventuelle kors i enten rødt eller gult.














Papirklip a la H.C. Andersen - art trading

$
0
0
 
Udover at være en dygtig eventyrforfatter, så var H. C. Andersen også fantastisk til at lave papirklip.
5. kl. skulle derfor lave papirklip inspireret af hans klip som deres bidrag til vores art trading deal med skolen i Minnesota.
 
De blev virkelige fine!
 
 
Herunder et foto af den udstilling, mrs. Hahn lavede af klippene på skolen i Minnesota.
 
 


 
Først lavede jeg en introduktion for børnene med en masse eksempler på H.C. Andersen papirklip. Ovenstående billede er et af dem.

Du kan finde mange flere eksempler på H.C. Andersen papirklip.
 
Der var figurer, der gik igen på mange af hans klip, svaner, danserinder, træer og andre fugle.

 
Børnene fik valget mellem to metoder at lave klippene på.
1. Som symmetriklip
2. Som asymmetrisk klip

 
1. Symmetriklip:
Fold et papir på midten.
Tegn motivet op. Eks. et halvt træ med grene, fugl på toppen og en svane ved foden af træet.
Husk - hvis der skal være en åbning i klippet at tegne det med.
Klip og skær motivet ud.
Brug silhuetsaks, skærekniv og skæreunderlag.

 
2. Asymmetrisk klip:
Undlad at folde papiret.
Tegn papiret op som et sammenhængende motiv, så det ikke bliver klippet/skåret over.
Klip og skær motivet ud.

 
Begge slags papir blev limet på sort kardus, så det hvide klip stod tydeligt frem.
Som på alle de andre billeder vi lavede og sendte afsted, blev der også sat et foto på af det barn, der have lavet billedet.

 
Flere af børnene valgte at klippe et motiv fra et kendt H.C. Andersen eventyr - kan du kende hvilke? ;-)

 
Det er helt klart et forløb, jeg vil lave en anden gang - også uden at det skal sendes udenlands! :-)








































Til og fra kort - i akvarel

$
0
0

Når tiden og lysten er til det, nyder jeg at give højtiderne et personligt præg med noget kreativt. I år lavede jeg for første gang små til og fra kort i akvarel - SÅ hyggeligt at lave!!

Jeg synes selv, de blev rimelig fine og ikke spor svære at lave. :-)
Here goes!


MATERIALER:
akvarelpapir
malertape
akvarelmaling (her er brugt både blokfarver og flydende)
gode runde pensler med en fin spids
hvid poscatusch
Evt. sort og orange poscatusch


1. Fold små firkantede stykker akvarelpapir til små kort. Her har jeg bla. brugt forskårne stykker 12x12 cm, som jeg har foldet på midten først på den ene led og så på den anden og klippet over på midten, så der bliver to kort. De rektangulære kort er lavet på samme måde, bare med lidt større stykker papir i rektangulær form.

2. Spænd kortene op på et fast underlag med malertape. Sørg for at folden vender til venstre, så billedet kommer til at vende den rigtige vej. Gnid tapen godt fast, så du undgår at vandet og malingen trænger ind under tapen, og du får en fin hvid ramme til sidst.


3. Jeg maler altid kortet med rent vand først, så malingen får noget at flyde i, når jeg kommer den på. Vælg farver, der ligger tæt op af hinanden på farveskalaen, rød/gul, grøn/gul, grøn/blå, blå/lilla og påfør den ene for oven og den anden forneden. Vip underlaget lidt op og ned, så farverne flyder sammen på midten. Det giver et godt farvespil, synes jeg. :-)


4. Når baggrunden er helt tør, fylder jeg penslen godt med farve, som ikke må være for våd. Jeg bruger spidsen til at male grangrene, først selve grenen og så nålene. Jeg bruger forskellige nuancer af grøn, mørkere og lysere, med gult eller blåt i. Det giver et mere livagtigt udtryk. Jeg maler udover malertapen, så grenene "sprænger" rammen.



5. Julepynten males først med en lys nuance (fortyndet godt med vand), hvor jeg maler udenom den lille plet højlys. Lader malingen tørre og maler så lidt mere af farven på skyggesiden og lader tørre igen, inden jeg lægger et lag farve til på helt yderst på skyggesiden.


6. Snor og ophæng males med en tynd, spids pensel godt fyldt med en mørk farve.


7. Til sidst pilles malertapen, og kortene er færdige med en fin (forhåbentlig) hvid ramme omkring. :-)


8. En variation er at bruge en hvid poscatusch på den tørre baggrund og tegne snefnug, snemænd og snedriver. En orange poscatusch kan tegne gulerodsnæse på snemanden. Sneen tegnes også på, inden malertapen pilles af.


God fornøjelse, hvis du føler dig inspireret!
Jeg julehyggede mig big time! ;-)
 










Doodlekort - med akvarel

$
0
0



Materialer:
Akvarelpapir
malertape
sorte tuscher i forskellige størrelser
akvarelmaling
runde pensler med god spids
Skabeloner eller silhuetter

1. Fold kort af akvarelpapir og spænd dem op med malertape på et fast underlag.


2. Tegn en silhuet på kortet. Brug en skabelon eller tegn udenom en silhuet med en sort tusch.


3. Doodle mønstre indeni silhuetten.


3. Mal med rent vand udenom silhuetten. Dernæst med en eller flere akvarelfarver, som flyder sammen i det våde.


4. Pil malertapen af, og du har et kort med en fin hvid kant.










Akvarel, doodling og malerlærred

$
0
0

Materialer:
Små malerlærreder
akvarelmaling
sorte tuscher i forskellige størrelser (jeg har brugt Edding 400 og 404)


1. Mal lærredet med rent vand - også kanten. Kom akvarelfarve på, mens lærredet er vådt, så farverne blander sig til nye nuancer. Brug farver, der ligger tæt over hinanden på farveskalaen. Ovenstående er blå og gul. Nedenstående er blå og lilla. Det allerøverste billede er lysegrøn og gul.


2. Tegn doodlemønstre på lærredet med sorte tuscher. Brug eventuelt en skabelon eller en silhuet til at tegne i.


Disse doodlemalerier står 3 af mine elever på ungdomsskoleholdet for. :-)

"Fresh Prince" - et pop art maleri

$
0
0

En af pigerne fra mit ungdomsskolehold blev færdig med dette maleri lige før jul. Hun er bidt af den gamle tv-serie "The fresh prince of Bel Air" med Will Smith, og havde bedt mig om at finde en stencil af Will Smith, hun kunne bruge i maleriet.


Først malede hun baggrunden med en husholdningssvamp, og mens malingen stadig var våd, sprayede hun vand på med en sprayflaske. På den måde kommer der lys ind i billedet, og og det giver fine nye farveeffekter, når vandet løber ned af lærredet.

Da baggrunden var helt tør, satte hun malertape på kryds og tværs i det ene hjørne og malede med sort maling hen over tapen. Tapen pillede hun af med det samme, og det gav et fint mønster.


En smartphone kan bruges til mange ting - også til at finde billeder og tekster at tegne efter på nettet. Her titlen på serien i graffitistil.


Hun valgte at doodle mønstre med sort tusch, samt tegnede kanter på malertape-mønstret med en sølvfarvet poscatusch.


Bogstaverne er malet med grøn akrylmaling, de sorte og pink kanter er tegnet med poscatusch.

De tykke poscatuscher er også brugt til at skrive andre ord på baggrunden, inden Will Smith er tegnet op vha en overheadprojektor og derpå malet med sort akrylmaling.


Fin julegave til hendes storebror - mon ikke han blev glad for den? ;-)


Akryl, doodling og lærred

$
0
0
5. kl. malede og tegnede disse doodlemalerier her op til jul og brugte som små, fine julegaver. :-)


Materialer:
små malerlærreder (her 20x20 og 18x24 cm)
Akrylmaling
skabeloner
sorte tuscher i forskellige størrelser (her Edding 404 og 400)


1. Mal hele lærredet med akrylmaling - også kanterne. Lad farven tørre.


2. Brug skabeloner til at tegne figurer op med en sort tusch.


3. Tegn doodlemønstre indeni figurerne.






Silhuetmalerier

$
0
0

Hvert år op til jul laver jeg billedkunstprojekter, som snildt kan bruges af børnene som en rigtig fin julegave. For den ene 2. kl. jeg underviser i år, blev det til silhuetmalerier.



Materialer:
Malerlærreder (her 40x40 cm)
akrylmaling
rispapir med struktur
laminerede silhuetter (fundet i ugeblade eller printet fra nettet)
husholdningssvampe
pensler


1. Mal først baggrunden med akrylmaling i to farver, der ligger tæt op af hinanden farvemæssigt. Grønne/blå, grønne/gule, pink/lilla, blå/lilla, gule/orange osv. Der bruges en fugtig husholdningssvamp til at male lærredet - husk kanterne. 


2. Mens malingen tørrer, klippes firkanter ud af rispapiret i farver, der matcher baggrunden. Fold firkanten på midtten, tegn en ny mindre firkant op til folden og klip ud, så det danner en kantet cirkel. Den nye mindre firkant, der lige er klippet ud, gør man det samme med, så der bliver lavet flere mindre firkanter af den samme firkant. Vælg mindst to farvenuancer til lærredet.

3. Lim de kantede cirkler på. Vi brugte almindelige, gode limstifter, men anden lim kan naturligvis også bruges.


4. Tegn en eller to silhuetter op ved at tegne med blyant udenom den laminerede silhuet.


5. Mal silhuetten op med en matchende farve op med en dækkende akrylfarve. Her brugte vi Plus Color.


Malerierne udstillede vi i vinduerne på en af gangene på skolen. Jeg synes, det virker super godt med lyset, der skinner gennem lærredet. :-)













Neonsilhuetter endnu en gang :-)

$
0
0
Dette er et lille projekt, jeg har lavet flere gange med forskellige klassetrin. Silhuetterne, som er klippet ud fra ugeblade og limet på karton, er også genbrug. Faktisk er de flere år gamle og brugt mange gange nu til flere forskellige silhuetprojekter i billedkunst. :-) Jeg kan rigtig godt lide genbrug.


Denne gang er det 2. kl., der har været i gang.

Du skal bruge:
Hvid kardus A3
Silhuetter fra ugeblade og reklamer
Vandfarver i blokke
Blyant
Pensler
Sort tusch

Silhuetten blev tegnet op midt på karduspapiret, og med lineal blev baggrund delt op i felter. Vandfarverne i neon var de eneste farver, de måtte bruge. Farven til silhuetten måtte kun bruges til den, de øvrige farver måtte bruges (næsten) frit - to felter op af hinanden måtte ikke have samme farve.

Billederne taler nærmest for sig selv, ikke? ;-)

















Modeldukkebilleder

$
0
0

2. klasse har lavet modeldukkebilleder - en fin måde at lave figurer i bevægelse på.



Du skal bruge:
A4 sort kardus
farvet kopipapir eller andet farvet papir
modeldukker
limstift
saks
blyant

Først så vi grundigt på modeldukkerne, prøvede at bevæge dem og talte om, hvordan de forskellige led så ud, og hvilken del af kroppen, de var. Vi sammenlignede også med vores egne kroppe og prøvede at bevæge dem i samme stillinger, som dukkerne blev placeret i.


1. Med blyant tegnede børnene en modeldukke op på papiret ved at se på modeldukkerne. Der skulle være en smule afstand mellem hvert led.

2. Alle delene blev klippet ud og lagt på det sorte kardus.

3. Delene blev lagt på papiret de rigtige steder i fht kroppen, og dernæst flyttet rundt i forskellige stillinger, indtil hvert barn havde bestemt sig for, hvilken stilling/bevægelse de skulle "fryse" deres figur i.

4. Til sidst blev delene limet på det sorte kardus.












Geometriske billeder - 5. kl.

$
0
0


Min klasse skulle have vikar forleden, så jeg havde forberedt et lille nemt projekt - geometriske billeder. Her er, hvad de fik ud af det. :-)




De skulle bruge:
A3 sort kardus til baggrund
Kulørt papir (vi har skuffer med farvesorteret restepapir fra tidligere projekter)
Blyant
Saks
Limstift


Børnene skulle skabe billeder ved kun at måtte bruge cirkler, trekanter og firkanter. De valgte selv, om det skulle være figurativt eller abstrakt.

Den observante læser vil bemærke, at det ikke er alle, der har holdt sig til de 3 geometriske former, men sådan går det, når man ikke selv står ved "roret". ;-) Men det giver nye og andre udtryk, jeg bestemt vil overveje at bruge i kommende projekter. :-)







Viewing all 62 articles
Browse latest View live